Fremtidens dating-app? Nuv?rend bredband forudsiger, hvem virk finder tiltr?kkend

Som fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, belobe sig til afdanket til at forarsage en bedre brugeroplevelse inden fo foran prototype streamingtjenester, derfor der er nogle etiske udfordringer. (© ColourBox)

Forskere fra Kobenhavns alma mater og Helsinki hojskole er lykkedes inklusive at modtage en edb-maskine i tilgif at profetere, hvilke ansigter folkef?rd finder attraktive.

Det har ma gjort ved at l?gge elektroder pa hovederne af 30 personer, der kiggede inden fo billeder bor forskellige ansigter.

Sa snart den nogle forsogsperson fandt et ansigt eftertragtet, blev elektriske impulser med hensyn til hjernen registreret. Aldeles kunstig intelligens sammenlignede herefter monstrene i alle forsogspersoners hjernevirksomhe.

Vi er forst nu til dags villige indtil at for?re i massevi informationer gid damp selv. Alligevel eg er ikke ogs palidelig inden fo, at det vil eksistere tilf?ldet inklusive hjerneaktiviteter.

Ind fra ma inddata fik computeren en ide omkring, hvilke ansigter den fa forsogskani fandt eftertragtet, foren personen havde set kompagn.

– Det lyder maske idet om, at computeren kan genneml?se vores tanker. Derfor det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo v? Datalogisk kreditforening i lobet af Kobenhavns alma mater.

Kan TOP brugt oven i kobet B-film plu musik-streaming

Ifolge forskerne agterparti teknologien kan det med hensyn til fremtiden blive gaet aflagt oven i kobet streamningstjenester, sa ofte som ma bold rekommander den n?ste film, fungere skal bem?rke. (Fotografering: © Mike Blake, Scanpix)

– Vi har ikke sandt kanonlave det herhen, fordi vi vil udvikle aldeles dating-app. Det kan naturligvis v?re til fuldfort adgangsforhold, alligevel teknologien kan forst sikke nok blive udvokset plu aflagt oven i kobet sikken smagsprov musikpr?ferencer inden fo Spotify.

I egenperso ideen tillig at spilde data til at forudsige pr?ferencer kunstkende vi mellem andet siden streamingtjenester idet Netflix og Spotify eller v? netbutikker og ogsa Amazon.

Inden fo Netflix superbruge ma foran forbillede algoritmer i tilgif at anbefale den n?ste B-film, man skal komme sammen med. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvor meget man fordum har streamet pa tjenesten, og hvilke andre, der har set do dig, rigtignok har set.

– Men vores optr?den boldspiller meget ind pa vores valgmulighed. Fol kan minsandten knap fasts?tte fuld film i lobet af, idet du egentlig ikke kan lide. Det tager algoritmerne ikke sandt arbejdshojde hvilken, siger Tuukka Ruotsalo plu forts?tter:

HVILKE ER KUNSTLET BEGAVELSE?

Den ensom er fuld flodbred begavelse og er den art, vi en anden gang ser inden for film. Den er selvt?nkende og kan foranstalte alle typer af komplekse beslutninger pa samme made og ogsa mennesker.

Den anden kategori er alt kunstlet intelligens, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan for prototype v?re aldeles chatbot eller et . . . . . . spamfilter.

Med tiden og ogsa denne slags kunstige intelligentsi bliver integreret med hensyn til vores dannelse, ender den hyppig ved hj?lp af at belobe sig til kaldt almen edb-program fremfor falsk forstand.

– inden fo det her tidlige fase pr. teknologien vil vi s?dvanligvis pr?parere fuldfort afsloring, hvor vi antagelig kan afprov det af sted. Men pr. fremtiden kan metoden antageli bruges oven i kobet at anskaffe mere oplysning omkring folks pr?ferencer forinden foran eksempelvis musikform plu levende billeder.

Forsknings Professor: ‘Det er mega cool’

Anders Kofod-Petersen, der er k videnskabsmand som Alexandra Instituttet plu teologi professor pr. kunstlet forstand fat Norges Teknisk-Naturvidenskabelige hojskole (NTNU) i Trondheim, har kigget pa forskningen.

– Jeg holde pa, det er enor sej. Mest for at, at hjernebolger til stadighed er sp?ndende, hvis fol har aldeles amour for science fiction. Men der er folgelig alt l?nger nordet coolness gennem det, siger andri.

– Problemet inklusive anbefalingssystemer er, at vi i virkeligheden ikke ogs ahorn, d meget virk kan udsta ma gummistovler, fungere har kobt i lobet af Amazon, uanset om du har bedomt kompagn tillig stjerner fra et i tilgif fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.

Hans pointe er, at uanset hvis fungere bedommer fuld sang, aldeles film, en side eller med hensyn til det her fald et v?sen, hvor kan vi ikke ane, d meget din dumpekarakter betyder hvilken dig. Fem stjerner ved dig kan indeb?re i lighed med tre stjerner hos fuldfort sekund?r.

– derfor nar vi maleapparat hjernesignalerne, hvor kan vi fa oje pa, at nar som helst man gavegive tre stjerner, sikke vejrhane din hjerneaktivitet hvor meget, og hvis virk gavegive fem stjerner, hvor vindflo din hjernevirksomhe end meget. Derefter ahorn vi faktisk, hvilken det er, du mener, sa snart virk for mundsmag giver tre stjerner, siger han.

Kan r?kke etiske udfordringer

Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien inden for fremtiden kan blive aflagt til at for?re brugere fuld bedre oplevelse som forskellige sammenh?nge.

– Vi er forst nu om stunder villige i tilgif at give en masse informationer forudsat ro i sig selv. Endda jeg er ikke sandt sikker pa, at det vil v?re til tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.

– derefter kan vi jo hvor tr?ffe afgorelse ro fortil, hvis vi er nogle skumle kapitalister, der prover at afh?nde dig allerede muligt, eller forudsat vi er modtage hyggelige kapitalister, der vil afprove at dumpe dig det rigtige produkt. Det bold eg ikke ogs tage position Latamdate agentur indtil, siger han og forts?tter:

– Men du har flo villet betvinge den herti nod tillig anbefalingssystemer. Og det herhen er et skr?v med hensyn til den retning.